Frugtopsamling, frugtplukning og beskæring af æbletræet

Når frugterne begynder at falde, kan du hurtigt få fyldt kurve og kasser – især hvis du bruger en æbleopsamler. De bedste æbler kan gemmes eller spises med det samme, mens de mere stødbelagte frugter er oplagte til hjemmelavet æblemost. Netop her i efteråret er hjemmelavet æblemost en sjov aktivitet at kaste sig ud i, men den kræver naturligvis det rette udstyr til opgaven. Herefter går det som en leg og du vil få endnu mere glæde af dit æbletræ.

Har du ikke været helt tilfreds med sæsonens æblehøst er det en god anledning til at se æbletræet efter. Med en beskæresaks, grensaks og eventuelt en grensav kan du fjerne døde og uhensigtsmæssige grene, så træet får bedre lys, luft og vækstbetingelser. Efter et par år med den rigtige beskæring vil træet give et større og flottere frugtudbytte.

Kort opsummering

Det bedste tidspunkt og den rigtige metode til beskæring af et æbletræ afhænger af træets alder, størrelse og formål. Unge træer beskæres primært for at opbygge en god krone, mens ældre træer beskæres for at holde kronen åben, fjerne døde og krydsende grene og stimulere en sund frugtsætning.

Pluk havens frugter med en frugtplukker

Med en frugtplukker kan du nemt fange de øverste æbler på æbletræet. Dette sikrer en skånsom plukning af æblerne, så du undgår at beskadige frugten. En frugtplukker kan også anvendes til andre typer frugter som f.eks. pærer og blommer.

Saml nemt havens frugter med en frugtopsamler

Med en frugtopsamler eller æbleopsamler bliver det utroligt nemt at samle havens frugter. Du sparer tid og undgår det hårde arbejde, da du ikke længere skal bukke dig efter æblerne og dermed skåner du ryggen. Nu kan du hurtigt og effektivt samle æblerne i oprejst stilling. Rul blot frugtopsamlerens tromle hen over frugten på jorden, så bliver den nemt opsamlet i kurven.

Lad ikke nedfaldsæbler rådne på græsset

Det er vigtigt at du jævnligt fjerner nedfaldsæbler fra græsplænen, så de ikke tiltrækker skadedyr som dræbersnegle og rotter. Hvis æblerne begynder at rådne, kan det skade din græsplæne og du risikerer desuden at dit æbletræ vil blive angrebet af svampesygdomme.

Tjek dine nedfaldsæbler

Det er vigtigt at du tjekker dine nedfaldsæbler, da de potentielt kan indeholde bakterier. Du bør derfor altid undersøge den grundigt. Følg disse tre trin:

➡️ Start med at vaske dem grundigt for snavs og jord.
➡️ Tjek æblerne for tegn på råd eller mug. Hvis de har tegn på råd eller mug skal de straks kasseres, da de kan være giftige.
➡️ Tjek for stødpletter. Friske stødpletter, som ikke viser tegn på råd kan blot skæres væk. Det er vigtigt at hele området skæres fra.

Find det rette redskab til frugtopsamling og frugtplukning

Sådan laver du din egen æblemost

For at lave din egen lækre æblemost skal du bruge en frugtmøllekværn og en frugtpresser. Her har vi inddelt processen i 5 simple trin.

1. Pluk æblerne

Pluk de spiselige æbler evt. med en frugtplukker. Husk at tjekke æblerne og brug kun de modne og raske æbler. Husk at nedfaldsæbler også kan anvendes hvis de ikke har tegn på råd eller mug. Rådne og mugne æbler skal altid kasseres.

2. Skyl og klargør æblerne

Ved at skylle og vaske æblerne sikrer du at jord og snavs bliver opløst. Du kan med fordel fylde en stor balje med vand og lægge æblerne heri. Sørg for at skylle ordentligt gerne ad flere omgange så du undgår rester af jord. Skær herefter evt. dårlige pletter fra æblerne fra.

3. Kværn æblerne i en frugtmølle

Nu er æblerne klar til at komme i frugtmøllekværnen. På denne måde slipper du for selv at udskære æblerne – frugtmøllekværnen klarer opgaven når du drejer på håndtaget. Konsistensen skal minde om grov grød, da det frigiver saften fra frugtkødet.

4. Pres æblerne i en frugtpresser

Sæt en ren saftpose i kurven på din frugtpresser. Hæld æblemassen i posen, luk den, og drej så håndtaget. Saften vil nu løbe ud via tuden, hvor du kan placere en ren spand eller balje til opsamling.

Hvor længe kan hjemmelavet æblemost holde sig?

Æblemost har en kort holdbarhed og bør derfor drikkes samme dag. Hvis den opbevares på køl, kan drikkes inden for et par dage. Det er muligt at nedfryse større mængder i frysegnet emballage. Alternativt kan den pasteuriseres, hvilket skal ske hurtigst muligt efter presning.

Find den rette frugtpresser til din æblemost

Beskæring af æbletræer

Beskæring handler ikke kun om at få træet til at se pænt ud. En åben og velbalanceret krone giver bedre luftcirkulation og mere lys til æblerne. Det kan mindske risikoen for fugt og svamp og give frugter med bedre farve og sødme.

Hvorfor er det vigtigt at beskære et æbletræ?

1. Mere lys og luft i kronen

En tæt krone giver dårlige lysforhold og mindre luftcirkulation. Ved at tynde ud i grenene kan sollyset bedre nå ind til frugterne, og kronen tørrer hurtigere efter regn.

2. Sundere træ

Syge, døde eller beskadigede grene bør fjernes, så de ikke bliver en kilde til problemer for resten af træet.

3. Bedre frugtsætning

En passende beskæring kan hjælpe træet med at bruge sine ressourcer på frugt frem for på en masse ny skudvækst.

4. En mere praktisk træform

Ved at fjerne grene, der vokser uhensigtsmæssigt, kan du holde træet i en størrelse og form, der passer til haven.


Hvornår på året skal æbletræet beskæres?

Sommerbeskæring (juli – september) – Bedst til vedligeholdelse

Det bedste tidspunkt for vedligeholdelse af et æbletræ er i månederne fra juli til september. På dette tidspunkt er træet i fuld vækst og heler sår hurtigere. Der vil på dette tidspunkt blive dannet færre nye vanris (langsomme, lodrette skud) næste år. Træet kan dermed bruge energien på at danne blomsterknopper til næste års høst.

Vinterbeskæring (januar – marts) – Bedst til store ændringer

Fra januar til marts er træet i dvale, og uden blade er det nemt at se grenstrukturen og overblikket. Det er det optimale tidspunkt hvis et ældre træ skal genopbygges eller forynges, da det giver en kraftig nyvækst til foråret. Det bør dog ikke ske på tidspunkter med hård frost, men på dage med mildt og tørt vejr.

Hvornår skal du undgå at beskære?

Selvom beskæring af æbletræer er vigtigt for at sikre en sund vækst og en god frugthøst, er det ikke alle tidspunkter på året, der er lige velegnede. Beskærer du på det forkerte tidspunkt, kan du risikere at stresse træet, påvirke blomstringen eller gøre det mere modtageligt for sygdomme.

I det tidlige forår (april – maj), bør du som udgangspunkt undgå kraftig beskæring af æbletræet. På dette tidspunkt er træet i fuld gang med at springe ud og forberede sig på blomstring og frugtsætning. Det kræver meget energi, og en større beskæring kan derfor belaste træet unødigt. Du risikerer samtidig at fjerne grene med blomsterknopper, som senere skulle have givet æbler.

I efteråret (oktober – november)er det ligeledes bedst at være forsigtig med beskæringen. Når træet går ind i sin hvileperiode, heler beskæringssår langsommere. De åbne sår kan derfor være mere udsatte for fugt, svampesygdomme og frost, hvilket kan svække æbletræet og give problemer senere hen.

Det bedste tidspunkt for beskæring af æbletræer afhænger blandt andet af træets alder, sort og formål. En korrekt beskæring på det rette tidspunkt hjælper med at skabe en åben og luftig trækrone, giver bedre lys til frugterne og kan være med til at sikre en sundere vækst og en god høst af æbler.

Hvor ofte skal et æbletræ beskæres?

Som udgangspunkt anbefales det at man beskærer sit æbletræ en gang om året eller efter behov for at vedligeholde en sund krone.

Er der forskel på hvordan et æbletræ skal beskæres i forhold til dets alder og livscyklus?

Ja, ældre, etablerede æbletræer kan som udgangspunkt beskæres i vinterperioden eller det tidlige forår, når træet er i hvile. Det er nemt at se grenstrukturen, når bladene er faldet af. Undgå dog at foretage meget kraftig beskæring. Hvis du fjerner store mængder grene på én gang, kan træet reagere med kraftig vækst af lange, lodrette skud.

Unge æbletræer skal beskæres mere forsigtigt. De første år handler det først og fremmest om at opbygge en god grundform med en stærk stamme og velplacerede hovedgrene. Undgå at fjerne store dele af kronen uden en klar grund.

Hvordan skal et æbletræ beskæres?

Når du skal beskære dit æbletræ gælder det om at gøre det med færrest mulige snit. Det skyldes at træet vil sætte mange nye skud, der hvor gamle grene klippes af.

1. Fjern dårlige grene

Når du skal beskære dit æbletræ, er det vigtigt at du kun fjerner de grene som skaber problemer for en sund vækst. Start med at fjerne døde, beskadigede eller dårligt placerede grene.

2. Fjern krydsende grene

Grene som krydser mod hinanden bør fjernes, da de kan give sår i barken. Vælg den bedst placerede gren og fjern den anden.

3. Tynd ud i tætte områder

Hvis flere grene vokser ind mod midten af kronen, kan du med fordel fjerne nogle af dem. Så vil lys og luft nemmere nå ind til kronen og skabe de optimale vækstforhold, så æblerne får farve og smag.

4. Fjern meget lodrette skud

Lange, kraftige skud, som vokser lodret op fra ældre grene kaldes vanris eller vandskud. Klip skuddet helt inde ved hovedgrenen eller stammen. Lad aldrig en lille stump sidde, da det blot fremelsker endnu flere nye vanris. Jo tidligere i processen de fjernes, jo lettere er de at håndtere, da de stadig er bløde.

5. Bevar gode frugtgrene

Undgå at fjerne alle korte frugtsporer. Det er nemlig de korte, knudrede og langsomt voksende sidegrene med blomster, der danner æblerne, så hvis du fjerner disse, fjerner du næste års æbler.

Sådan skal et æbletræ beskæres

✅ Skær ved grenens krave eller lige over en sidegren eller knop, og sørg for, at snittet er parallelt med denne.

✅ Beskær grenen inde ved det Y, som den danner med andre grene. På denne måde begrænses mængden af skæring og det giver mulighed for en sund saftstrøm til den tilbageværende gren. Det y-formede punkt er det sted, hvor en gren deler sig eller møder en anden gren i en y-form.

✅ Brug altid skarpt og rent beskæreværktøj ved beskæring af æbletræer.

✅ Brug få store klip i stedet for mange små. Gå efter at beskære de lodrette grene frem for de vandrette grene. Lodrette grene giver ikke så mange æbler som vandrette grene.

Brug det rette redskab til beskæringen af æbletræet

Til tynde og mellemstore grene (fra 2 til 2,5 cm i diameter) ➡️ Her skal du bruge beskæresaks. Det giver et hurtigt og rent klip med god præcision. Det er ideelt til mindre vanris, tætte sidegrene og udtynding.

Se det store udvalg af beskæresakse her

Til mellemstore grene (fra 2 til 5 cm i diameter)➡️ Her skal du bruge en Grensakse – også kaldet ørnenæb. Den er ideel til tykkere sidegrene, lodrette vanris, samt syge, døde eller krydsende grene.

Se det store udvalg af grensakse her

Til kraftige og tykke grene (fra 5 – 10 cm i diameter)➡️ Her skal du bruge en Grensav, da grenen er for tyk til at saksen kan komme igennem uden at mase barken. Grensaven er velegnet til større oprydning i gamle eller forsømte træer.

Se det store udvalg af grensave her

Gode råd til beskæring

Stammeteknikken: En gren, du saver af, må højst udgøre 1/3 af stammens diameter dér, hvor den hæfter. Er grenen tykkere end det, risikerer du at skade hele træets safttransport markant.

Maksimal volumen: Maksimal volumen: Fjern aldrig mere end 1/3 af træets samlede blad- og grenmasse på et enkelt år. Skærer du for voldsomt tilbage, svarer træet igen ved at skyde i hundredvis af vildskud (vanris).

Placering af snittet: Sav altid lige uden for grenkraven (den lille fortykkelse, hvor grenen møder stammen). Skær aldrig helt inde i stammen, og efterlad ikke en lang tap (stump), som vil rådne.

Vedligehold af værktøjet: Husk altid at rense klingen eller kæden for saft og snavs efter brug, tørre den tør for at modvirke rust.

Beskær kun grene med en diameter på under 10 cm, da træets helingsproces er meget vanskelig, hvis du fjerner store grene.

Du bør maks fjerne op til 1/3 af træets samlede bladmasse/krone på en sæson. Hvis der er tale om gamle eller forsømte træer bør du fordele beskæringen over flere sæsoner dvs. 2-3 år for at skåne træet. Konsekvensen ved hård beskæring er flere vanris (lodrette skud), så jo mere du skærer des flere lodrette skud vil træet skyde den følgende sæson.

Ofte stillede spørgsmål om æbletræet (FAQ)

1. Hvorfor skal man beskære æbletræer?

• Mere lys: Sikrer sol til alle æbler.

• Bedre luft: Mindsker risikoen for svampesygdomme.

• Større frugter: Træet bruger energi på færre, men bedre æbler.

• Form: Holder træet i en god højde.

2. Hvilke grene skal klippes af?

• Døde grene: Altid fjerne visne og syge grene.

• Indadvendte grene: Grene der vokser ind mod stammen.

• Krydsende grene: Grene der gnaver mod hinanden.

• vanris: De lange, lodrette skud der ikke giver frugt.

3. Hvad er forskellen på sommer- og vinterbeskæring?

• Sommer (J-A-S): Bremser væksten og giver færre vanris. God til vedligehold.

• Vinter/forår: Stimulerer kraftig ny vækst. God til unge eller svage træer.

4. Hvilket værktøj skal jeg bruge?

• Beskæresaks: Til tynde grene (op til ca. 2 cm).

• Grensaks: Til mellemstore grene (op til ca. 5 cm).

• Grensav: Til tykke grene.

• Vigtigt: Værktøjet skal være skarpt og rent for at undgå smitte.

5. Hvad er vanris, og hvad gør jeg ved dem?

• Definition: Vanris kaldes også vandskud og er lange, tynde og lodrette skud, som hurtigt skyder frem på et æbletræs stamme eller grene. Det sker særligt, hvis man har skåret for voldsomt i træet eller efter stormskader, som skaber en stressreaktion i træet.

• Handling: Fjern dem ved sommerbeskæring fra juli til september, da træet så vil danne færre nye skud næste år.

6. Kan jeg beskære et gammelt, vildtvoksende æbletræ?

Ja: Men gør det over 2-3 år.

Regel: Klip aldrig mere end 1/3 af kronen af på ét år.

Konsekvens: Klipper du for meget, eksploderer træet i vanris.

7. Hvordan laves snittet korrekt ved beskæring?

Det korrekte snit (Placering og vinkel)

• Skrå vinkel: Skær i en vinkel på ca. 45 grader.

• Retning: Snittet skal skråne væk fra knoppen, så regnvand løber væk fra den.

• Afstand: Skær ca. 0,5 cm over en knop.

• Undgå stubbe: Skær ikke for langt over knoppen (så rådner stubben).

• Undgå tæt snit: Skær ikke for tæt på eller under knoppen (så udtørrer den).

Vælg den rigtige knop (Retning)

• Udadgående: Skær altid lige over en knop, der peger udad (væk fra træets midte).

• Formål: Det sikrer, at den nye gren vokser udad, så kronen forbliver åben og får lys.

Fjernelse af hele grene (Grenkraven)

• Behold kraven: Skær helt inde ved stammen, men lige uden for den lille fortykning (grenkraven), hvor grenen hæfter.

• Undgå sår: Skær aldrig helt fladt mod stammen, da det giver et for stort sår, som træet har svært ved at lukke.

Få gode tilbud
Kontakt
Kundeservice
Kategorier