Gør bilen sommerklar - komplet guide til sikker og problemfri sommerkørsel

Når temperaturen stiger, og stabilt ligger over 7 grader er det tid til sommerklargøring af bilen. Mange bilejere forbinder det primært med at skifte til sommerdæk, men en grundig klargøring handler om langt mere. Det handler om sikkerhed, komfort, brændstoføkonomi og om at forebygge mekaniske problemer, inden du begiver dig ud på lange køreture eller kør-selv-sommerferien.

Her får du en komplet guide der gennemgår alt det, du som bilejer bør være opmærksom på, når bilen skal gøres klar til sommeren.  

Skift til sommerdæk - Derfor er det nødvendigt 

Det mest centrale punkt i sommerklargøringen er dækskiftet. Sommerdæk er konstrueret til at fungere optimalt i varme temperaturer. Gummiblandingen er hårdere end på vinterdæk, hvilket sikrer et bedre vejgreb, mere præcis styring og kortere bremselængde på både tør og våd asfalt.

Ved temperaturer over 7 grader yder sommerdæk en markant bedre sikkerhed og køreegenskaber: 

  • Kortere bremselængde 
  • Mere stabilitet i sving 
  • Lavere brændstofforbrug 
  • Længere levetid på dækkene 

Hvad bør kontrolleres ved skift til sommerdæk?

Et dækskifte er ikke kun et spørgsmål om at få hjulene af og på. Det er en oplagt anledning til at gennemgå dækkenes tilstand grundigt. 

Mønsterdybde 

Den lovpligtige minimumsgrænse i Danmark er 1,6mm, men af sikkerhedsmæssige årsager anbefales mindst 3mm på sommerdæk. Mønsteret er afgørende for at lede vand væk fra dækket, og reducere risikoen for aquaplaning. Slidte dæk øger risikoen for at miste vejgrebet, specielt under kraftige sommerbyger. 

Dæktryk

Korrekt dæktryk er afgørende for både sikkerhed og økonomi. For lavt dæktryk giver øget rullemodstand, højere brandstofforbrug og ujævnt slid. For højt dæktryk reducerer vejgrebet og komforten. 

Det anbefalede dæktryk fremgår af bilens instruktionsbog eller en mærkat i dørkarmen ved chaufførsiden. Husk at justere trykket, hvis bilen skal pakkes tungt til kør-selv-ferien. 

Tegn på skader og ujævn slid

Kontrollér dækkene for revner, buler, skævt slid eller fremmedlegemer. Ujævnt slid kan indikere problemer med sporing, affjedring eller støddæmperne. 

Alt du skal bruge til dækskifte

Kontrol af bilens væsker inden sommeren

Sommeren stiller andre krav til bilen end vinteren. Varme temperaturer og lange køreture øger belastningen på motor og kølesystem. 

Motorolie

Motorolien smører og beskytter motorens bevægelige dele. Lav oliestand kan føre til overophedning og alvorlige motorskader. Kontrollér oliestanden med målepinden i motoren, og vær opmærksom på, om det er tid til et olieskift. 

Kølervæske 

Kølervæsken forhindrer motoren i at overophede. I sommervarmen er et korrekt niveau kølervæske afgørende. Kontrollér både niveau og farven på kølervæsken. En uklar eller misfarvet væske kan indikere behov for udskiftning. 

Bremsevæske 

Bremsevæsken er essentiel for bilens bremsesystem. Hvis niveauet er lagt, kan det være tegn på slidte bremseklodser eller en lækage. Bremserne skal fungere optimalt, specielt ved kørsel med fuldt læs. 

Sprinklervæske 

Fyld op med sprinklervæske, der effektiv fjerner insekter og pollen fra ruderne. God sigtbarhed er afgørende for sikker kørsel. 

Servostyring og gearolie 

På biler, hvor det er relevant, bør disse væsker også kontrolleres. Lav væskestand kan påvirke styring og gearskifte. 

Aircondition og kabinefilter 

Et velfungerende airconditionanlæg er en vigtig del af sommerklargøringen. Det handler ikke kun om komfort, men også om trafiksikkerhed. Høje temperaturer i kabinen kan nemlig påvirke koncentrationen og reaktionsevnen negativt. 

Hvis airconditionen ikke køler effektiv, kan det skyldes lavt kølemiddel eller behov for service. Samtidig bør kabinefilteret kontrolleres og eventuelt udskiftes. Et tilstoppet filter reducerer luftgennemstrømningen og forringer luftkvaliteten i bilen. 

Se det store udvalg af autotilbehør

Sikkerhedstjek før sommerens køreture 

Inden længere køreture bør bilen gennemgås grundigt. 

Bremser 

Vær opmærksom på mislyde, vibrationer eller nedsat bremseeffekt. Slidte bremseklodser eller skiver bør udskiftes før ferien. Ligeledes bør bremserne renses i forbindelse med et dækskifte. 

Lygter og blinklys

Kontrollér, at alle lygter fungerer korrekt - nærlys, fjernlys, bremselys, blinklys og nummerpladelys. Defekte lygter reducerer synligheden og kan medføre bøder. 

Viskerblade

Sommerregn kan være kraftig. Slidte viskerblade giver dårlig sigtbarhed og bør udskiftes, hvis de striber eller hopper på ruderne. 

Batteri

Selvom batteriproblemer ofte forbindes med vinter, kan varme også belaste batteriet. Hvis bilen har svært ved at starte, bør batteriets tilstand testes. 

Lovpligtigt udstyr i bilen

Inden du kører på sommerferie - især i udlandet - skal du sikre, at bilen lever op til gældende krav. I Danmark og mange europæiske lande gælder regler som: 

  • Advarselstrekant 
  • Refleksvest 
  • Førstehjælpskasse 
  • Reservepære eller lygtesæt (afhængig af land) 

Reglerne varierer fra land til land, så det er vigtigt at undersøge kravene, hvis turen går udenfor Danmark. 

Grundig rengøring - Beskyt bilen mod sommerslid 

Vinterens salt og snavs kan have sat sit i lak og undervogn. En grundig bilvask beskytter og forlænger levetiden. 

Udvendigt bør bilen vasks grundigt, inklusiv fælge og undervogn. En voksbehandling beskytter lakken mod solens UV-stråler og snavs. 

Indvendigt bør kabinen støvsuges og rengøres grundigt. Fjern pollen, støv og sand, der samler sig i foråret. Rens instrumentbrættet og plastoverflader for at undgå udtørring og misfarvning. 

Alt til udvendig -og indvendig rengøring her

Klar til sommeren - Forebyg problemer før de opstår 

Sommerklargøring af bilen er en investering i sikkerhed og drift sikkerhed. Ved at gennemgå dæk, væsker, bremser, lygter, aircondition, reservedæk eller punkteringsspray og lovpligtigt udstyr reducerer du risikoen for nedbrud og uforudsete udgifter. 

En velklargjort bil giver ikke blot bedre kørekomfort. Den sikrer også at du trygt kan bevæge dig ud på både korte og lange ture gennem sommerlandskabet. 

Når bilen er teknisk gennemgået, rengjort og korrekt udstyret, er du klar til en sikker, komfortabel og problemfri sommerkørsel. 

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

1. Hvornår skal man gøre bilen sommerklar?

De fleste gør bilen sommerklar i slut marts eller april måned, når temperaturen stabilt ligger over 7 °C, og risikoen for frost er forbi. 

2. Hvornår skal man skifte til sommerdæk? 

Du bør skifte til sommerdæk, når temperaturen er konsekvent over 7 °C. Sommerdæk giver et bedre vejgreb, kortere bremselængde og lavere brændstofforbrug. 

3. Er det lovpligtigt at skifte til sommerdæk? 

Nej, det er ikke lovpligtigt i Danmark, men kraftigt anbefalet af sikkerhedshensyn og for at undgå unødig slid på vinterdæk. 

4. Hvilken sprinklervæske skal man bruge om sommeren? 

Om sommeren bør du bruge en sommersprinklervæske, som effektivt fjerner insekter, pollen og snavs uden at fedte på ruden. 

5. Hvordan rengør man bedst bilen efter vinteren? 

Start med en grundig udvendig vask inkl. undervogn for at fjerne vejsalt. Rengør derefter kabinen, støvsug måtter og vask ruder for bedre udsyn. 

6. Hvilke væsker bør tjekkes, når bilen gøres sommerklar?

Du bør kontrollere følgende: 

  • Motorolie 
  • Kølervæske 
  • Bremsevæske 
  • Sprinklervæske 
  • Servostyringsvæske (hvis relevant) 

7. Er det nødvendigt at tjekke dæktryk om sommeren? 

Ja. Dæktryk ændre sig med temperaturen, og korrekt dæktryk giver bedre sikkerhed, mindre slid og lavere brændstofforbrug. 

8. Kan jeg selv gøre bilen sommerklar?

Ja, mange opgaver kan klares selv, eksempelvis dækskift, rengøring og væsketjek. Ønsker du et komplet tjek, kan et værksted klare det hurtigt. 

9. Hvad skal jeg bruge for at skifte hjul på bilen? 

En donkraft til at hæve bilen, en luftnøgle eller slagskruetrækker med den rette top til af -og på montering af hjulene, en momentnøgle til at efterspænde bolte og møtrikker rigtigt, så de ikke løsner sig eller sidder for stramt.

10. Kan min punkteringsspray blive for gammel? 

Ja, din punkteringsspray kan sagtens blive for gammel. Gummiblandingen i lappekittet er et organisk materiale, som bliver hårdt med tiden. Bliver skummet for gammelt kan det miste lappeevnen eller være blevet for hårdt til at kunne komme ind i dækket. Det er derfor vigtigt at holde øje med forseglingsvæskens udløbsdato på beholderen.

Få gode tilbud
Kontakt
Kundeservice
Kategorier