Træsko fra HKSDK

Det er efterhånden udbredt i mange brancher og på mange typer af arbejdspladser at være iført værnefodtøj. Værnefodtøj er sko, støvler og sandaler, som er fremstillet til at beskytte fødderne i situationer, hvor almindeligt fodtøj ikke er tilstrækkeligt.

Situationer, hvor værnefodtøj er en fordel, kan opstå på alt fra olieraffinaderier til operationsstuer, og ikke mindst i byggebranchen bliver sikkerheds- og værnefodtøj brugt. Risikoen for, at du som tømrer eller murer taber noget tungt over tæerne eller træder på en skarp genstand, er ikke usandsynlig. Det kan derfor være en god idé – og ofte også et krav – at iføre sig værnefodtøj, og det er her, producenter som HKSDK kommer ind i billedet.

 

HKSDK

HKSDK – tidligere kendt som HKS – er blandt de producenter, som fremstiller sikkerhedssko i forskellige udformninger til det danske og europæiske marked. Virksomheden har eksisteret siden 1997, og deres brand er i dag kendt af mange – hvis ikke for deres fodtøj, så på baggrund af diverse reklamer og for deres rolle som hovedsponsor for EM i herrehåndbold 2014.

I HKSDKs sortiment, som indbefatter sikkerheds- og arbejdsfodtøj til diverse formål, findes et udvalg af træsko, herunder både sikkerhedstræsko og almindelige arbejdstræsko. På HKSDKs egen hjemmeside nævnes det, at samtlige træsko er såkaldte Flextræsko. De er derfor både fleksible og ekstra behagelige at have på, hvilket stemmer ganske godt overens med HKSDKs målsætning om at producere sikkerheds- og arbejdsfodtøj, der er lige så komfortabelt at have på som almindeligt fodtøj.

Sikkerhedstræsko

I HKSDKs udvalg af træsko findes sikkerhedstræsko med forskellige beskyttende egenskaber. Modellen S90 er den mest anerkendte sikkerhedstræsko på markedet, og dens udseende og funktionalitet vil sikkert også være velkendt for mange.

S90-modellen er skridfast, olie-, syre- og benzinrestistent, har tåbeskyttelse og er varmeresistent over for temperaturer på op til 150°C. Dertil kommer forskellige godkendelser og specialudviklede elementer, som gør denne sikkerhedstræsko til en af de bedste.

Om denne sikkerhedstræsko er den bedste for dig kommer dog an på, hvad dit formål med at iføre dig værnefodtøj er. Denne træsko har eksempelvis ikke sømværn i sålen, så hvis din daglige arbejdsgang indbefatter en risiko for at træde på søm, skruer og skarpe genstande, bør du måske vælge en anden type sikkerhedsfodtøj. Hvilke typer sikkerhedsfodtøj og beskyttende egenskaber, der findes, kan du læse mere om i Arbejdstilsynets vejledning om værnefodtøj.

 

Arbejdstilsynets krav til sikkerhedssko

Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning, som informerer om forskellige typer af værnefodtøj og om de gældende krav på området. For at vælge den rigtige type sikkerhedsfodtøj til formålet, bør der ifølge Arbejdstilsynets vejledning først og fremmest udføres en risikoanalyse, hvortil man kan tage udgangspunkt i følgende tre spørgsmål: Hvilket arbejde skal udføres, hvordan ser arbejdspladsen og omgivelserne ud, og hvem skal anvende værnefodtøjet?

Arbejdstilsynets vejledning om værnefodtøj indeholder beskrivelser af forskellige typer af værnefodtøj og disses egenskaber samt af, i hvilke tilfælde de forskellige typer er egnede. Der findes to typer af sikkerhedssko – begge med beskyttelseståhætte, men den ene er dog en ”let” udgave, hvor kravene ikke er så høje – samt arbejdssko, som er uden beskyttelseståhætte, men ofte med en eller flere ”supplerende værneegenskaber”. Disse supplerende værneegenskaber kan eksempelvis være værnesåler, skridhæmmende såler eller brandhæmmende egenskaber.

Det nævnes i vejledningen, at listen over værneegenskaber løbende kan ændres pga. teknisk udvikling. Dertil tilføjes, at en kombination af en række egenskaber kan være nødvendig i flere arbejdssituationer, f.eks. skridsikre og kuldeisolerende egenskaber i forbindelse med arbejde i fiskeriindustrien.

Ud over ovenstående indeholder vejledningen desuden informationer om de forskellige krav, der eksisterer til certificeringer, skiltning på arbejdspladsen og ansvar for indkøb og vedligeholdelse af fodtøjet. Eksempelvis skal værnefodtøj bære CE-mærket, som angiver, at det overholder gældende EU-krav, og det skal være mærket med oplysninger om, hvilke supplerende værneegenskaber, fodtøjet besidder.

Arbejdstræsko

Når det kommer til træsko, der ikke kan betegnes som værende sikkerhedstræsko, men ”blot” arbejdstræsko, kan HKSDK stadig være med. I kategorien ”Træsko uden sikkerhed” ses eksempelvis modellen N80, der på flere punkter minder om den populære S90. Denne model er ligeledes skridfast, olie-, syre- og benzinrestistent samt varmeresistent over for temperaturer på op til 150°C. Den væsentligste forskel er, at N80 ikke har indbygget tåbeskyttelse og derfor ikke kan betegnes som værende en sikkerhedstræsko.

I denne kategori ses i øvrigt N85, som svarer til N80, men som tilmed har hælkappe, så træskoen sidder fast på foden. Modeller, der svarer til hhv. N80 og N85, fås også i hvid og bærer navnene N81 og N86. Værneegenskaberne er tilsvarende, men farven gør dem mere oplagt til brug i f.eks. fødevareindustrien.

 

Træsko – med og uden sikkerhed

Valg af værnefodtøj udgør et vigtigt element, når det handler om sikkerhed på arbejdspladser inden for mange forskellige brancher. Som tidligere nævnt afhænger valget af værnefodtøj af, hvilken type arbejde, der skal udføres, samt af, hvilke risici, der i den forbindelse kan opstå. Kombinationen af værneegenskaber skal overvejes, og den brugsanvisning, som følger med ved leveringen, bør læses grundigt, da den bl.a. indeholder informationer om, hvilke certificeringer, fodtøjet bærer samt om, hvordan fodtøjet tilpasses, anvendes, vedligeholdes, rengøres og opbevares.

Ifølge Arbejdstilsynets vejledning er det arbejdsgiverens ansvar at sikre, at værnefodtøjet har de rette værneegenskaber og passer til den medarbejder, som skal bruge det. Dernæst er det arbejdsgiverens ansvar, at værnefodtøjet vedligeholdes, rengøres og udskiftes efter behov, samt at områder, hvor værnefodtøjet skal bruges, afmærkes med skiltning.

Værnefodtøj dækker altså både over sikkerheds- og arbejdsfodtøj, og selvom arbejdsfodtøj ikke nødvendigvis er decideret sikkerhedsfodtøj, kan det godt besidde visse supplerende værneegenskaber, som f.eks. skridsikre såler. Det væsentligste krav til, at fodtøj kan betegnes som værende sikkerhedssko er, hvis de indeholder tåbeskyttelse – f.eks. i form af en indbygget stålkappe i snuden. Er dette ikke nødvendigt for den type arbejde, du skal udføre, er det muligt, at andre typer af arbejdsfodtøj med supplerende værneegenskaber kan dække dit behov. Fælles for alle typer af arbejdsfodtøj gælder dog, at komforten bør udgøre et vigtigt element, da du vil tilbringe mange timer iført fodtøjet.

Se vores store udvalg af træsko her

Få gode tilbud
Kontakt
Kundeservice
Kategorier