Rullegardiner

Debel Rullegardiner

Rullegardinet er en klassiker. Det er en af de mest almindelige gardintyper, og en af de første typer, mange vil tænke på, når man taler om gardiner.

Rullegardiner er populære, da de er lette at gå til og fås i mange afskygninger. De kan være dekorative og synlige i vinduet eller afdæmpede og næsten skjulte, når de ikke er i brug, og så er de desuden velegnede som mørklægningsgardiner.

Opmåling til rullegardin

Et rullegardin kan placeres indvendigt i eller uden for vindueslysningen. Placeres gardinet inde i lysningen, bør du være præcis med opmålingen fra kant til kant. Lysningen har den størrelse, den har, og så må gardinet om nødvendigt tilpasses derefter.

Vælger du at placere gardinet uden for lysningen, har du lidt mere råderum, da afstanden fra kant til kant her i højere grad afhænger af, hvordan du synes, gardinet skal placeres.

Her finder du PDF- og videoguides til, hvordan du foretager opmåling til rullegardiner.

Beskæring og tilpasning af rullegardin

Et rullegardin kan nemt tilpasses, hvis standardstørrelsen ikke passer til dit vindue. Kun nogle få remedier er nødvendige, herunder en saks, et målebånd og en lille sav.

Brug de mål, du har fundet frem til, og klip et stykke af gardinet, så du får den ønskede bredde. Brug dernæst saven til at forkorte gardinstang og skinner.

Øvrige guides til tilpasning af rullegardiner findes her – både i PDF-format og som videoguide.

Montering af rullegardin

Når du har beskåret dit rullegardin, er næste skridt at montere det. Ved hjælp af et vaterpas og en skruetrækker kan du nemt montere beslagene til gardinet i eller uden for vindueslysningen. Det er en god idé også at have en blyant ved hånden, så du kan ridse op, hvor beslagene skal placeres.

Så snart beslagene er placeret, er det nemt at sætte gardinet op. En mere detaljeret vejledning kan ses i videoguiden herunder eller i disse PDF-vejledninger til montering i almindelige vinduer og ovenlysvinduer.

Få gode tilbud
Kontakt
Kundeservice
Kategorier